Kærlighed til ilden siden 1960
Piazzetta er en italiensk producent af brænde-, gas- pille- og hybridovne grundlagt for 60 år siden. Det er Piazzettas mål at skabe innovative varmeløsninger med fokus på brugervenlighed, sikkerhed, kvalitet og design.
Piazzetta pilleovne bygger på mange års erfaring, løbende forskning og udvikling, tekniske færdigheder samt stolte hånd-værkstraditioner.
Hovedkontoret, der ligger i Asolo i Norditalien, rummer forsknings- og udviklings laboratorier, produktions- og logistikfaciliteter samt administration. Udover produktion af ovne råder Piazzetta også over stort produktionsanlæg til produktion af kakkelbeklædninger til deres ovne.
Mere end 45 års erfaring
HWAM A/S blev etableret i 1973 af Vagn Hvam Pedersen og har mere end 45 års erfaring med design, udvikling og produktion af brændeovne af høj kvalitet. I forbindelse med et generationsskifte besluttede man i juni 2019 at gå sammen med franske SEGUIN, som HWAM A/S har haft et mangeårigt nært samarbejde med, for derved at styrke en fælles position på markedet.
Samarbejde mellem Piazzetta & HWAM
HWAM A/S repræsenterer Piazzetta i Danmark på samme måde, som SEGUIN med stor succes i årevis har gjort i Frankrig. Samarbejdet mellem HWAM A/S og Piazzetta startede helt tilbage til 1990’erne, hvor Piazzetta producerede kakkelbeklædninger til flere HWAM ovne, der dengang blev markedsført under brandet ”ABC Pejse”.