Om HWAM

HWAM er én af Danmarks største producenter af arkitekttegnede brændeovne.

Gennem mere end 35 år har HWAM designet og produceret moderne brændeovne af høj kvalitet og med flere patenterede fordele – først under navnet ABC og i dag under de to brands HWAM og WIKING.

Virksomheden er grundlagt af Vagn Hvam Pedersen i 1973 og er 100 % familieejet og –drevet. I dag leder sønnerne Stefan og Torsten virksomheden og er på den måde gået i deres fars fodspor ind i brændeovns-branchen.

Samarbejde med kendte designere
Ifølge Vagn Hvam Pedersen er en af grundene til HWAMs store succes, at brændeovnene er smukke at se på og samtidigt funktionelle. I dag er en brændeovn andet og mere end bare en varmekilde. For HWAM er design, æstetik og funktion tre sider af samme sag; dette på baggrund af 40 års samarbejde med visionære arkitekter og designere.

Made in Denmark
HWAM har hjemme i Hørning syd for Århus, hvor teknologi og godt gedigent håndværk går op i en højere enhed. Omkring 80 % af produktionen eksporteres til kunder i hele Europa, med Tyskland som hovedmarked.

"Når virksomheden er ens egen, og man som iværksætter selv har bygget den op fra bunden, har man en ganske særlig følelse over for både med-arbejdere, virksomhed og produkter. Man går gerne en ekstra mil for at få tingene til at lykkes", siger Vagn Hvam Pedersen.

På trods af den store fremgang overvejes det ikke at flytte produktionen til udlandet, som man ellers ser mange virksomheder gøre i disse år.

"Det er både min overbevisning og erfaring, at det på langt sigt er bedre, hurtigere og billigere at producere i Danmark. Hvis man formår at udnytte sine ressourcer optimalt, vil man altid være konkurrencedygtig" forklarer Vagn Hvam Pedersen.

I 2004 påbegyndte man indførelse af LEAN Thinking i hele organisationen.

HWAM og verden
Udover at være meget bevidste om miljøet, ønsker vi også at gøre en forskel andre steder i verden. Derfor støtter HWAM børneorganisationen UNICEF, som står for at hjælpe verdens mest udsatte børn med at overleve og vokse op med troen på og mulighederne for en bedre fremtid.

Det er ikke kun i udlandet, at HWAM ønsker at gøre en forskel. Vi støtter Kræftens Bekæmpelse, som er en af Danmarks mest kendte organisation, der arbejder for at bekæmpe en sygdom, som desværre rigtig mange danskere bliver berørt af.

Innovativ gennem 35 år

HWAM har gennem de sidste 35 år skrevet vigtige kapitler i brændeovnshistorien. Læs om HWAMs historie her.

HWAM A/S og i særdeleshed Vagn Hvam Pedersen har gennem hele firmaets historie brændt for at finde nye og bedre varmeløsninger.

I det efterfølgende omtales en række initiativer og nyskabelser, der giver et samlet indtryk af en innovativ virksomhed, som inden for sin branche har sat nye standarder. Klik på det årstal, du ønsker at vide mere om, og begivenheden kommer tilsyne nedenfor.

1976 - Den første brændeovn

I 1976 fandt Vagn Hvam Pedersen og møbelarkitekt Anders C. Fasterholdt sammen om at designe og konstruere en brændeovn. De gav den et nyt design og en funktionalitet, der ikke tidligere var set på markedet. HWAM (dengang ABC Pejse) bad Teknologisk Institut om at afprøve den. Det havde man ikke tidligere prøvet, men med udstyr og metode som var kendt fra kedelbranchen, blev den første brændeovn testet for holdbarhed, sikkerhed og effektivitet.

1980 - Eksporteventyret starter

Eksporteventyr startede i 1980, hvor Vagn Hvam Pedersen drog ud over landets grænser for at præsentere HWAM brændeovne til potentielle kunder i udlandet. Det blev en succes og mange brændte varm på det stilrene design. Allerede 3 år efter gik 2/3 af omsætningen til eksport.

1981 - Indbygningsovne

I 1981 producerede vi hos HWAM den første standardkassette til indbygning i en bestående, muret pejs, og med løse paneler til afdækning af pejseåbningen. Det blev en kæmpe succes, som vi havde svært ved at følge op, og to år senere var der mindst 50 kopiprodukter på markedet.

1981 - Udviklingen af glas i lågerne

Hos HWAM fandt vi frem til et keramisk glas, som man var begyndt at anvende som komfurplader. Det var 5 gange så dyrt end konkurrenternes løsning, men vi besluttede alligevel, at hvis HWAM skulle have glas i lågerne, skulle det være det bedste som fandtes. Det gjorde imidlertid lågen så tæt, at glasset sodede til på indvendig side. Vi udviklede derfor, igen som de første på markedet, metoden til at sende luft ind langs indvendig side af glaslågen. Frem til i dag er HWAMs ”rudeskyl” markedets bedste.

1984 - DAPO stiftes

Vagn Hvam Pedersen tager initiativet til at stifte brancheforeningen DAPO: Danske Producenter af Pejse og Brændeovne, som i dag udgøres af 14 brændeovnsproducenter.

Læs mere om DAPO på deres hjemmeside.

1985 - Automatisk styring af lufttilførslen

I anden halvdel af 1980erne blev det aktuelt med sikkerheds- og miljøgodkendelse af brændeovne. Det blev årsagen til, at vi hos HWAM udviklede et system, som kunne styre lufttilførslen automatisk, sådan at det ville blive nemmere for forbrugeren at få en renere forbrænding. I dag kaldes dette system for Autopilot.

Læs mere om den automatiske styring her

1988 - Hædersmedalje og patent

I 1988 fik Vagn Pedersen på vegne af virk-somheden overrakt Kong Frederik IXs hædersmedalje for fortjenstfuld indsats for dansk eksport af H.K.H. Prins Henrik.

"Jeg er meget beæret over at have modtaget denne hædersmedalje, erindrer den stolte stifter af HWAM, Vagn Pedersen."

"Det var en stor dag og et vigtigt kapitel for virksomheden."

1988 var også året hvor automatikken blev patenteret.

1995 - Fedtsten

I 1995 begyndte HWAM at anvende fedtsten fra Tulikivi i Finland. Fedtsten er en helt speciel granittype med et meget stort indhold af talkum. Det bruges som beklædning af brændeovnene på samme måde som kaklerne. Fedtsten bruges ikke blot til udsmykning af brændeovnen men også til lagring af varme.

Læs mere og varmelagring her.

1998 - Designkonkurrence

I forbindelse med HWAMs 25 års jubilæum i 1998 blev der afholdt en designkonkurrence i samarbejde med Dansk Design Center i København. Fire anerkendte designere kom med deres bud på en moderne og funktionel brændeovn. Vinderbrændeovnen, WALL, blev designet af Aarhus Arkitekterne & SMT design ved arkitekt Mogens Kristensen og designer Torben Madsen

2000 - ABC Pejse skifter navn til HWAM Heat Design AS

I 2000 skifter ABC Pejse navn til HWAM Heat Design AS

2001 - samarbejde med designerne Sørig & Jacobsen.

I 2001 indgår HWAM et samarbejde med designerne Sørig & Jacomsen.Designerduoen har designet brændeovnene Figaro, Carmen, Othello og senere indbygningsovnen med buet front I 20/80 samt 3600-serien.

Læs mere om designerne her.

2003 - ISO certificering

I december 2003 modtog HWAM som den eneste brændeovnsproducent 4 ISO certifikater inden for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.

2005 - Endnu en designkonkurrence

I 2005 HWAM udskrev endnu en designkonkurrence. Vinderne blev møbeldesignerne Christina Strand og Niels Hvass, der satte en ny dagsorden for ny produktdesign i produkterne HWAM 3310, HWAM 3320 og HWAM 4410.

Læs mere om designerne her.

2009 - Generations- og navneskift

I foråret 2009 træder Vagn Hvam Pedersen af som administrerende direktør og firmaet oplever et generationsskifte, nu med Stefan Hvam Pedersen ved roret som administrerende direktør.

HWAM Heat Design AS skifter navn til HWAM A/S.

HWAMs værdier

Vi brænder for at blande æstetik, teknik og funktion i intelligente varmeløsninger.

Mission
HWAM producerer arkitektegnede brændeovne i høj kvalitet og kendetegnes ved sin unikke, luftregulerende og miljørigtige Autopilot.

Vision
HWAM vil være førende inden for produktion af intelligent varme pakket ind i æstetiske og funktionelle løsninger.

Værdier
HWAMs "DNA", er frem for alt at være innovative.
Vi drives af ønsket om at finde nye og bedre varmeløsninger, der er til gavn for forbruger og miljøet.

Vi har et brændende ønske om at blande æstetik, teknik og funktion i en helhed. Hos HWAM har vi aldrig accepteret begrænsninger, vi har altid været gode til at finde løsninger til at dække kundernes behov i en foranderlig verden.

Ansatte hos HWAM

HWAM er en højteknologisk produktionsvirksomhed, derfor består en stor del af HWAMs ansatte af produktionsmedarbejdere og en mindre del funktionærer.

Hos HWAM kører vi LEAN i det meste af organisationen, hvilket betyder at de enkelte medarbejdere er involveret i og ansvarlige for forbedringer på de enkelte arbejdspladser, samt i teams på tværs af organisationen.

HWAM kører løbende kompetenceudvikling af medarbejderne. Produktionsmedarbejderne mest i lavsæsonen i løbet af foråret og funktionærerne løbende over hele året.

Hos HWAM arbejder vi ud fra stærke værdier:

  • Fokus på kunden
  • Fokus på medarbejderne
  • Fokus på miljøet
  • Fokus på resultatet

Vi tror på, at vores værdier hjælper os til at skabe en god arbejdsplads, med trygge rammer for vore ansatte, og vi arbejder altid ud fra at kunden er i centrum.